ØLL til mad

Kvalitet og luksus


ØLL drikkes til god mad

ØLL er skabt til at blive nydt sammen med god mad i godt selskab. 

En af vores missioner er at skabe en serie af ØLL, som kan nydes sammen med lækker mad – hvor ØLLen spiller perfekt sammen med retterne. 

Akkurat ligesom der nydes et godt glas vin til maden, 

så nydes der også et godt glas ØLL!

Hvilken ØLL til hvad?

Det kan godt være svært at finde den rette ØLL til den pågældende ret, men et godt udgangspunkt er at se på bitterheden, hvor kraftig ØLLen er og hvilke smagsnoter du finder i ØLLen. 

Lyse ØLL passer som udgangspunkt godt til lette retter og mørkere ØLL til tungere og mere krydrede retter. 

Du kan læse mere i vores lille guide til, hvordan du beslutter den rette mad til din ØLL.

Hvad passer til vores ØLL?

I nedenstående guide vil vi tage udgangspunkt i de seks forskellige typer ØLL vi har i sortimentet, 

og lære dig lidt om hvilke retter du kan passe til hvilken type ØLL. 

Bierre Blonde aka. ØLL night LOoNG

Lette skaldyrs retter

Vores Bierre Blonde også kaldet ØLL night LOoNG, er en let og sommerlig ØLL, som både kan drikkes alene eventuelt som velkomstdrik eller til lette retter.

Dens vinøse udtryk og citrus noter, gør at ØLLen egner sig utrolig godt til fisk og skaldyr - næsten ligesom hvis du drak et godt glas hvidvin.

ØLL night LOoNG fortæller dig også at vores Bierre Blonde egner sig perfekt til hele aftenen og natten. Du kan uden problemer nyde denne skønne ØLL hele aftenen, både til maden men også alene -

ØLLen egner sig særdeles godt serveret fra champagneglas!

India Pale Ale aka. ØLL year ROUND

Sommerens grillmad

Vores IPA aka. ØLL year ROUND er en skøn, forfriskende ØLL - som egner sig utrolig godt til sommerens retter, især en god grill menu.

ØLL year ROUND, kan som navnet antyder drikkes året rundt. Den vil være dejlig forfriskende til de fleste lejligheder, men egner sig særdeles godt til sommer og grillmad.

Om du laver bøffer på grillen, grillpølser, burger, grillet kylling, grøntsager, salater eller andre skønne sommerlige retter - så vil ØLL year ROUND tage sig godt ud.

Drikkes helst i godt selskab med gode venner og familie, af smukke glas og til lækker mad - så er der ikke et øje tørt.

Brown Ale aka. ØLL INclusive

Asiatisk og krydret

Vores Brown Ale også kaldet ØLL INclusive er en skøn kraftig ØLL, som egner sig utrolig godt til krydret eller asiatisk mad, fuld af god smag.

Asiatisk mad, krydret mad eller det klassiske danske køkken har alle det tilfælles, at det er retter FULD af god smag og massere af indtryk. Netop dette passer utrolig godt til ØLL INclusive.

Den kraftfulde, let bitre ØLL med en smule restsødme, gør sig utrolig godt til det kraftige mad med masser af smag.

ØLLen lever fint op til sit navn ØLL INclusive, da du vil opleve at få den fulde oplevelse ved denne skønne ØLL i selskab med den gode mad.

Strong Ale aka. Against ØLL ODDS

ost og SIMREMAD

Vores Strong Ale aka. Against ØLL ODDS er en kraftfuld ØLL, med en masse bitterhed og en god fyldig smag af mørk ØLL.

Den egner sig utrolig godt til kraftige retter eller kraftfulde oste. Generelt til mørke simretter, kraftige varme retter eller et godt ost- og pølsebord, kan du nyde Against ØLL ODDS til.

I tilfælde hvor du måske normalt vælger et godt kraftigt glas rødvin, kan du nu prøve denne skønne Strong Ale, som bestemt lever op til sit navn.

Drik den eventuelt af store flotte vinglas, let afkølet
- men ikke iskold!

Pale Ale aka. Love is ØLL you NEED

Krydret mad


Vores Pale Ale også kaldet Love is ØLL you NEED fungerer super godt sammen med dejlig krydret mad eller noget lækker street food.

Vores Pale Ale er en god ØLL-Rounder, som passer rigtig godt til det meste mad - lidt ligesom bacon passer godt til det meste 😉

Du kan med største fornøjelse drikke Love is ØLL you NEED til mad med massere af smag, som eksempelvis røget, krydret eller fed mad.
Det kunne være en god burger, pulled pork, bacon, forårsruller, mellemøstlig, indisk eller afrikansk mad.

Klassisk Pilsner aka. ØLL in the same BOAT

Lyse og lette retter

ØLL in the same BOAT, er vores svar på en klassisk pilsner - som egner sig utrolig godt alene, men også sammen med skønne lette og lyse retter.

Som navnet også antyder, ØLL in the same BOAT, så drikkes denne ØLL også gerne i godt selskab med gode venner og familie, og i samspil med god mad.

Selvom vi anbefaler at drikke den til lyse og lette retter, fungerer den også utrolig godt sammen med pulled pork, en god steg, pastaretter og asiatisk mad med soya og sukker.

Nydes kølig, enten fra flaske eller glas!

God mad og god øll

Brug ØLL 
i maden

Vores ØLL egner sig også ganske fint til brug i forskellige retter. Brug eksempelvis Against ØLL odds til braiserede svinekæber.